Narkose og sedation
Tryghed og kvalitet
Hos Lindberg Tandlægeklinik har vi fokus på, at du skal opleve en så tryg og komfortabel behandling som muligt. Derfor tilbyder vi fuld narkose eller sedation til de patienter, som har brug for det.
Fuld narkose eller sedation
Tandlægebesøg kan for nogle patienter udløse angst og bekymring. På Lindberg Tandlægeklinik er vores primære fokus din komfort og omsorg. Vores højeste mål er at sikre, at du, som patient, føler dig tryg og afslappet, selv mens du sidder i tandlægestolen.
Vi tilbyder derfor narkose, sedering eller beroligende medicin til dem, der måtte have brug for det. Disse bedøvelsesmuligheder kan gøre dine tandlægebesøg mere behagelige og stressfrie, samtidig med at de sikrer, at du modtager den nødvendige tandpleje på en måde, der passer til dine individuelle behov.
Forberedende konsultation
Hvis du ønsker din tandbehandling foretaget i narkose, sedering eller beroligende medicin indledes dette med en konsultation hos tandlægen, hvor dine behov afklares. Om du som patient har brug fuld narkose, sedering eller blot beroligende medicin, finder du og din tandlæge ud af sammen i forbindelse med denne konsultation.
Behandlingsplan og prisoverslg
Når du besøger os, starter vi med en grundig gennemgang af din behandlingsplan og prissætning sammen med vores tandlæge. Du vil få en detaljeret indsigt i, hvordan forløbet vil forme sig, skræddersyet efter dine individuelle behov. Vores dedikerede team vil sætte god tid af til at besvare alle dine spørgsmål og adressere eventuelle bekymringer, så du føler dig tryg gennem hele forløbet.
Vores primære mål er at skabe en varm og omsorgsfuld atmosfære, hvor du kan opleve tandpleje uden smerte. Vi stræber efter at give dig den omsorgsfulde opmærksomhed, du fortjener, så du kan føle dig komfortabel og tryg gennem hele behandlingen.
Anonym, 15. August
Connie, 08. August
Tina, 08. August
Anonym, 28. Juni
Katja, 31. Juli
Morten, 04. August
Gaia, 31. Juli
Hvad er fuld narkose?
Fuld narkose administreres som bedøvelsesmedicin og smertestillende medicin, hvorefter en dyb søvn indtræder.
Medicinen får du via et drop, som anlægges i hånden eller armen af narkoselægen. Du mærker eller hører intet til tandlægens arbejde. Under hele forløbet er du nøje overvåget af narkoselægen, der hele tiden er til stede i behandlingsrummet og sikrer korrekt narkosedybde samt holder øje med dine vitale værdier (blodtryk, hjerterytme, puls og iltmætning).
Opvågning efter fuld narkose
Efter tandbehandlingen vil du igen blive vækket fra den dybe søvn. Du vil føle dig søvnig og forvirret, men det er normalt.
Din tandlæge og det medicinske personale vil sørge for, at du er stabil og komfortabel, inden du forlader fra klinikken.
Hvad er sedering?
Sedering administreres som beroligende medicin anlagt i et drop i hånden eller armen af en narkoselæge. Derefter vil tandlægen også give supplerende lokalbedøvelse inden selve tandbehandlingen.
Under sedering kan du selv trække vejret og kan samarbejde, fx til at åbne munden, og kan hurtig ”bringes til overfladen” igen. Selvom du er halvvågen vil du hverken opleve smerter eller indre uro undervejs, og du vil heller intet kunne huske af selve behandlingen.
Hurtig opvågning efter sedering
Under sederingen er du nøje overvåget af narkoselægen, der er til stede under hele behandlingen samt opvågning. Efter behandlingen vil du komme til dig selv i løbet af 5-10 minutter.
Med sedering kan du forvente en beroligende og afslappende oplevelse under din tandbehandling.
Sedering er et godt alternativ til dig, som ikke ønsker at være helt væk i dyb søvn. Eftersom du ikke er ”helt væk” som ved fuld narkose, vil påvirkningen også være mindre bagefter, du vil således hurtigere være frisk igen.
Hvad er beroligende medicin?
Beroligende medicin administreres som tablet ca. 30 minutter inden tandbehandling for at hjælpe med at reducere angst og nervøsitet. Beroligende medicin får dig til at slappe af og virker også muskelafslappende, hvilket kan mindske spændinger og ubehag i musklerne under behandlingen.
Suppleres af lokalbedøvelse
Udover den beroligende medicin vil tandlægen give supplerende lokalbedøvelse inden selve tandbehandlingen, således at det hele foregår fuldstændig smertefrit.
Hvem kan tilbydes fuld narkose, sedering og/eller beroligende medicin?
Narkose, sedering eller beroligende medicin kan tilbydes til stort set alle patienter, der ønsker dette til tandbehandlinger. Det kan fx være ved fjernelse af visdomstænder.
Beroligende medicin, sedering og fuld narkose er tre forskellige tilgange, der kan hjælpe patienter med forskellige grader af angst eller behov for tandlægebehandling:
- Beroligende medicin er velegnet til dig, der oplever let til moderat angst eller nervøsitet i forbindelse med tandbehandlingen.
- Sedering er særligt velegnet til dig, der oplever moderat angst ved tandbehandlinger.
- Fuld narkose henvender sig til dig med svær tandlægeangst.
Disse muligheder gør, at tandlægen kan udføre behandlingen mere effektivt, mens du føler dig mindre bekymret og afslappet.
Pårørende
Uanset om det gælder beroligende medicin, sedering eller fuld narkose skal du have en pårørende eller ven med dig, der kan blive på klinikken under behandlingen og hjælpe dig med at komme hjem samt holde øje med dig i de første timer efter behandlingen.
Husk Danmarks Tilskud
Husk at meddele klinikken om du er medlem af sygeforsikring “danmark”, som giver tilskud til tandbehandlinger.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til vores priser.
Ofte stillede spørgsmål om narkose, sedering og beroligende medicin
Læs meget mere om dette her på siden, så du kan blive klogere på hvad narkose, sedering eller beroligende medicin er og hvordan det foregår.
Hvad er narkose?
Fuld narkose i tandlægeregi indebærer, at du får medicin for at blive bevidstløs under en tandbehandling. Dette bruges ofte, hvis du oplever alvorlig angst eller i tilfælde med omfattende tandkirurgi. Du vil være i dyb søvn, og vitale tegn overvåges nøje af en anæstesilæge. Fuld narkose er en løsning for dig med svær tandlægeskræk eller ved komplekse tandprocedurer, men det kræver omhyggelig diskussion af risici og fordele med din tandlæge.
Hvad er sedering?
Sedering administreres som beroligende medicin anlagt i et drop i hånden eller armen af en narkoselæge. Under sedering kan du selv trække vejret og kan samarbejde, fx til at åbne munden, og kan hurtig ”bringes til overfladen” igen. Selvom du er halvvågen vil du hverken opleve smerter eller indre uro undervejs, og du vil heller intet kunne huske af selve behandlingen.
Hvad koster fuld narkose/sedering hos tandlægen?
Selve dét at komme i fuld narkose/sedering koster fra 7500 kr. Husk at meddele klinikken om du er medlem af sygeforsikring “danmark”, som giver 800 kr. i tilskud til sedering/narkose.
Er der bivirkninger efter fuld narkose/sedering?
Du kan opleve døsighed og let forvirring efter fuld narkose/sedering, hvilket også er grunden til at du skal have en pårørende med. Det er almindeligt at opleve træthed i timerne efter. I sjældne tilfælde kan du opleve let kvalme efter fuld narkose/sedering.
Er der bivirkninger efter bedøvelse hos tandlægen?
Du kan forvente at være bedøvet i 3-6 timer efter behandlingen. Vær opmærksom på mad og drikke, da man nemt kan komme til at bide sig i læbe/kind uden at mærke det. Udover dette er der ingen bivirkninger efter bedøvelse.
Bliver man dårlig af bedøvelse hos tandlægen?
Du bliver typisk ikke dårlig af bedøvelse hos tandlægen.
Har man smerter efter bedøvelse hos tandlægen?
Du har typisk ingen smerter efter selve bedøvelsen. Når bedøvelsen aftager efter 3-6 timer kan området, hvor tandbehandlingen er foretaget være ømt afhængig af behandling.