Fjernelse af visdomstand
i Risskov

Professionel og fair priser

Vores erfarne tandlæge sørger for at du får fjernet visdomstænder trygt og smertefrit.

Fjernelse af visdomstand

Mange har tandlægeskræk som et resultat af et smertefuldt besøg hos en tandlæge. Det kunne være ved fjernelse af en visdomstand. Det vil vi hos Lindberg Tandlægeklinik gerne lave om på. Så får du fjernet en visdomstand hos os, er det ganske smertefrit, og vi gør alt for, at det bliver en god oplevelse i tandlægestolen.

Faktisk vil vi gå så langt som at sige, at en fjernelse af en visdomstand bliver lige så let for dig at overkomme som en simpel tandrensning. Vi har nemlig et team af erfarne tandlæger og behandlere, der er skolet i at give dig en uovertruffen behandling såvel som en god oplevelse.

Her på siden kan du læse mere om, hvad fjernelse af en visdomstand indebærer hos Lindberg Tandlægeklinik, og hvorfor man skal have fjernet visdomstænder. Vi glæder os til at se dig i vores klinik i Risskov, Aarhus.

Fjernelse af visdomstand – er det altid nødvendigt?

Nej! Ikke alle visdomstænder skal fjernes. Det afhænger af, hvordan de ligger, og hvordan de bryder frem. Hvis tanden frembryder ind mod nabotanden, forøges risikoen for huller i nabotanden, da det bliver svært at rense ordentligt for madrester, bakterier og plak. Det bør derfor overvejes at få fjernet visdomstanden, hvis den ligger skævt, så man ikke risikerer, at den fører til huller i tænderne.

Hvor mange visdomstænder får man, og hvordan fordeler de sig?

Man kan i alt få fire visdomstænder, to i overmunden og to i undermunden. Det er dog ikke alle, der får deres visdomstænder og hos dem, hvor de kommer, er det ikke nødvendigvis alle fire, der kommer frem. Du kan altså sagtens have eks. en enkelt visdomstand i din undermund eller to i din overmund. Det er meget forskelligt fra person til person. Hvis der kommer en eller flere visdomstænder helt eller delvist op, og de ikke generer hverken kind, tandkød eller andre tænder, er der ikke grund til at få dem fjernet. Hvis de kommer delvist op, vil det oftest være en god idé at få dem fjernet, da der ofte går betændelse i dem før eller senere.

Visdomstanden kan også vokse frem mod kinden, hvilket kan medføre gener og tyggebesvær, som også giver anledning til at få fjernet visdomstanden. Visdomstænder, der kun er delvist frembrudte, har større risiko for at blive ramt af caries og tandkødsbetændelse. Du mærker betændelsestilstanden ved, at der opstår smerte og rødmen ved tanden. Tandlægen kan behandle betændelsen, men hvis den kommer tilbage ad flere omgange, bør visdomstanden fjernes for at undgå yderligere problemer.

Vær opmærksom på, at det er en god idé at få fjernet sine visdomstænder i en ung alder, da de dels er lettere at fjerne på unge mennesker, og dels er ophelingsperioden lettere hos unge. Der er også den fordel, at fjernelse af visdomstænder giver dobbelt ”danmark”’s tilskud for patienter under 26 år.

Hvordan fjernes en visdomstand?

Hvis visdomstanden er fuldt frembrudt, kan den fjernes relativt simpelt, ligesom man kender det fra andre tænder. Hvis visdomstanden kun delvist eller slet ikke er kommet frem, skal den fjernes ved et operativt indgreb. Det kan lyde voldsomt, men før visdomstanden fjernes, bliver tænderne og tandkødet lokalbedøvet, så behandlingen bliver fuldstændig smertefri for dig.

Da der er tale om en relativt lille operation, bruges er ikke fuld bedøvelse, men lokalbedøvelsen sikrer, at du slet ikke mærker nogen smerter. Du vil dog kunne mærke og høre, at der arbejdes i din mund, da du er ved fuld bevidsthed.

Operativ fjernelse af visdomstand – det skal du være opmærksom på

Du er lokalbedøvet under fjernelsen af visdomstanden. Det betyder, at du er ved bevidsthed og derfor kan mærke, at tandlægen arbejder i din mund. Det hele foregår dog smertefrit på grund af bedøvelsen. Efter operationen kan du mærke et hul, hvor tanden har været, men i takt med sårets heling mindskes hullet, og til sidst tænker du ikke længere over det.

Det at få fjernet en tand kan for mange være en ubehagelig tanke og særlig bekymret kan man være for forløbet bagefter.

Hvad koster det at få fjernet en visdomstand?

I vores klinik i Aarhus kan du få en operativ fjernelse af visdomstand fra kun 1492 kr., hvis det er en simpel fjernelse.

Der er desuden også forskellige muligheder for at få tilskud til fjernelse af visdomstænder – og hvis du er studerende, tilbyder vi op til 15 % rabat på netop denne ydelse, så du kan få en ekstra god pris på fjernelse af visdomstand i Aarhus.

Få fjernet en visdomstand hos Lindberg Tandlægeklinik

Kunne du tænke dig en tandrensning og en indledende undersøgelse hos os, er du velkommen til at bestille tid online eller ringe til os på tlf. 86 21 79 00. Vi bestræber os altid på at hjælpe dig hurtigst muligt – også samme dag, hvis du har akut brug for hjælp. 

Husk Danmarks Tilskud

Husk at meddele klinikken om du er medlem af sygeforsikring “danmark”, som giver tilskud til fjernelse af visdomstand.  

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til de forskellige typer af tandrensninger eller vores priser. 

Ofte stillede spørgsmål om fjernelse af visdomstand

Vi har samlet de hyppigste spørgsmål, du kan få svar på her. Skulle du alligevel komme i tvivl, er du altid velkommen til at ringe til klinikken.

Fjernelse af en tand er et lille kirurgisk indgreb, og som ved de fleste kirurgiske indgreb vil der være smerter og ubehag bagefter. De fleste vil opleve at have smerter i 7-12 dage efter i større eller mindre omfang. Smerterne kan sagtens være ubetydelige de første par dage og derefter indtræde, hvilket ofte kan vække bekymring for infektion. Det er dog sjældent tilfældet, og antibiotika er nærmest aldrig nødvendigt. Det kan dog ofte være nødvendigt med smertestillende medicin. Tag den smertestillende medicin efter behov, startende med paracetamol (Panodil, Pinex eller Pamol) 2 tabletter 4 gange i døgnet.

Hvis ikke dette hjælper tilstrækkeligt, kan du supplere med NSAID (Ipren) ligeledes med 2 tabletter 4 gange i døgnet (dog IKKE hvis du får blodfortyndende medicin). Hvis ikke du føler, det har effekt, og du har meget kraftige smerter, bør du kontakte klinikken.

Det korte svar er ja, nok en smule. Blødning kan forekomme i en dags tid efter fjernelse af en tand. Typisk kan det dog se mere dramatisk ud, da blodet blandes med dit spyt, og derfor kan se ud af mere, end det i virkeligheden er. Du får nogle gaze-krøller med hjem, som placeres på såret i munden, hvorefter man bider hårdt sammen i ca. 15 min. alt imens du sidder op. Det vil virke som et kompres på såret og stoppe blødningen. Gentag dette om nødvendigt. Sov også gerne lidt højt med hovedet med en ekstra pude den følgende nat.

Hvis du får blodfortyndende medicin, kan det bløde mere end normalt. Du må dog ALDRIG stoppe med at tage din blodfortyndende medicin! Føler du, at det bløder meget kraftigt, skal du kontakte klinikken.

Ja, naturligvis! Vent dog med at spise i nogle timer efter behandlingen, da du er bedøvet og kan komme til at bide dig i læben eller kinden. Det vil også være svært at drikke, når munden er bedøvet. Du må som udgangspunkt spise, som du plejer. Undgå dog meget varm mad og drikke de første par dage.

Det vil også være hensigtsmæssigt at forsøge at tygge i den modsatte side af den, du er blevet behandlet i, hvis muligt. Hvis du føler, der sidder noget mad fast i såret, kan du forsøge at gurgle mund med lidt vand, så det løsner sig.

Du skal sådan set gøre, som du plejer. Det vil sige: sørg for at børste dine tænder 2 gange dagligt i minimum 2 min. Du skal dog sørge for ikke at børste i området omkring såret. Lad det få ro i 7-10 dage, inden du FORSIGTIGT børster i området. Vi vil anbefale dig at skylle munden i den desinficerende mundskyllevæske Klorhexidin. Det anbefales at skylle munden 2 gange dagligt i 1 min.

Bemærk at skummemiddel i tandpasta hæmmer klorhexidins effekt. Benyt derfor Klorhexidin 30-60 min. efter tandbørstning og benyt en tandpasta uden skummemiddel som f.eks. Zendium.

Det er vigtigt, at du hverken børster, piller eller suger i såret. Lad det få ro og hold det rent ved at skylle munden i klorhexidin 2x dgl. i 7 dage efter operationen.

Det vil også være hensigtsmæssigt at forsøge at tygge i den modsatte side af den, du er blevet behandlet i, hvis muligt. Hvis du føler, der sidder noget mad fast i såret, kan du forsøge at gurgle mund med lidt vand, så det løsner sig.

Rygning forsinker sårhelingen, og der er øget risiko for komplikationer, hvis du ryger. Derfor anbefaler vi, at du IKKE ryger i mindst 10 dage efter behandlingen.

Det er fuldstændigt normalt, at man er hævet efter en kirurgisk behandling i en uges tid efter. Man kan lægge et koldt omslag med is på den side af kæben, der er blevet behandlet, for at reducere hævelsen. Hæver det meget kraftigt op, skal du tage kontakt til klinikken.

Det er, hvad man på fagsprog kalder et ”hæmatom” – eller et blåt mærke på almindeligt dansk. Det skyldes, at der i forbindelse med operationen er et lille blodkar, som er bristet, hvilket efterlader et blåt mærke, der er uden betydning – bortset fra det kosmetiske. Det vil typiske tage 2-3 uger om at forsvinde helt.

Det kan forekomme og er oftest uden betydning – så ingen grund til bekymring! Den dårlige lugt og smag kan forekomme i ca. 14 dage efter behandlingen. Du kan kamuflere lugten med en Frisk-tabelet eller lignende. 

At man kan opleve begrænset gabeevne efter en kirurgisk behandling i munden er ganske normalt og kaldes ”trismus”. Det kan være ubehageligt og gøre det svært at spise. Der er dog ikke grund til bekymring, da det er en normal reaktion fra kroppen, og du vil langsomt få normal gabeevne igen efter ca. 10-14 dage. Spis hvad der nu er muligt og hold munden i ro.

Du er blevet syet med en såkaldt resorberbar tråd, der opløser sig af sig selv efter 3-4 uger. Man kan fjerne tråden efter ca. 10 dage, men vi anbefaler at lade dem sidde så længe som muligt og holde såret på plads. Hvis tråden stikker eller generer en smule, så kontakt klinikken så vi kan klippe den til.

Når en tand fjernes, hænder det, at der brækker nogle små stykker af den omkringliggende knogle. Disse små knoglefragmenter afstødes efterfølgende, hvilket indimellem kan gøre en smule ondt. Såfremt du oplever gener fra et sådant spidst knoglefragment, bør du rette henvendelse til klinikken, så vi kan få det fjernet.

Du kan forvente at være bedøvet i 2-4 timer efter behandlingen. Pas på når du drikker, da det kan være svært at styre sine læber og dermed holde det, man drikker, i munden. Du skal også være forsigtig, når du spiser, da du ikke vil kunne mærke det, hvis du bider dig i læber, kinder eller tunge.

Som ved alle andre operationer kan der ved en operativ fjernelse af en visdomstand opstå komplikationer, men i langt de fleste tilfælde er det helt ufarligt.

Foruden de forhold, der allerede er nævnt, kan der i meget sjældne tilfælde opstå føleforstyrrelser efter fjernelse af visdomstanden i underkæben.

Ofte vil disse føleforstyrrelser være forbigående, men i værste fald være permanente.

Hos LINDBERG Tandlægeklinik er du altid i de bedste hænder. Vores dygtige tandlæger har mange års erfaring indenfor kirurgiske behandlinger, og vi modtager desuden henvisninger fra andre tandlæger ved komplicerede, operative indgreb. Vi sikrer altid med røntgentbilleder at kortlægge den nerve, der ligger i nær relation til visdomstanden, således at vi kan fjerne visdomstanden mest skånsomt.

Scroll til toppen

AKUT BRUG FOR HJÆLP?

Har du brug for tandlægehjælp, så ring til os. Du kan også booke tid online.

Udenfor klinikkens åbningstid kontaktes tandlægevagten på.
23 62 02 01.