Din Tandlæge nær Vejlby og Skejby

Hvis du er på jagt efter en tandlæge tæt på Vejlby eller Skejby, hvor atmosfæren er behagelig og velkommende, er du kommet til det rette sted. Hos Lindberg Tandlægeklinik har vi fokus på patienterne og på at gøre behandlingen til en positiv oplevelse. Alt for mange mennesker har nemlig tandlægeskræk, og det vil vi gerne ændre på. Tandlægen er centralt placeret i Veri Center i Risskov og er nem at komme til fra både Vejlby og Skejby.

 

Moderne indretning med patienten i centrum

Lindberg Tandlægeklinik er blevet gennemrenoveret i 2019. Renoveringen skete med fokus på indretning og modernisering. Det betyder, at tandlægeklinikken nu er en af Danmarks mest moderne klinikker med det nyeste og bedste udstyr. Derudover er klinikken blevet indrettet, så den virker velkommende og beroligende på patienterne. Det er for at skabe en tryg atmosfære og dermed mindske tandlægeskræk. Personalet har altid et smil på læberne, og vi sætter en ære i at have glade og tilfredse patienter. Vi hører også ofte fra vores nye patinter, at deres venner har anbefalet os, hvilket vi naturligvis er glade for og stolte af.

Tandlægeskræk hører fortiden til

Vi ved, at mange mennesker lider af tandlægeskræk. Dette kan gøre, at man ikke komme til tandlæge tit nok, hvilket er skadeligt for mundhygiejnen. For at forebygge det, har vi fjernet den sterile lugt i klinikken og i stedet sørget for, at der dufter af friske blomster. Denne duft er med til at fjerne de negative associationer, som mange har, når de tænker på tandlæger. Vi vil også meget gerne tage en snak med dig inden behandlingen, så vi får styr på eventuelle særlige hensyn, vi skal tage.
Vores personale er desuden i stand til at bedøve dig helt smertefrit, så den frygtede smerte – som ofte er grunden til tandlægeskræk – er slet ikke til stede under behandlingen. Derudover forsøger vi så vidt muligt at sikre en kontinuitet i behandlerne, så du møder de samme to behandlere hver gang. Det er med til at skabe genkendelighed hos tandlægen og sikre din følelse af tryghed, hvilket øger sandsynligheden for en god oplevelse i tandlægestolen.

Mange forskellige behandlinger

Hos Lindberg Tandlægeklinik vil vi gerne give dig den bedste behandling. Derfor er alle vores medarbejdere professionelle og erfarne, så du trygt kan lægge dig i stolen og stole på os. Vi vil også gerne sikre os, at du kan bruge os, uanset hvilken behandling du søger. Derfor tilbyder vi alt fra rutinemæssige tandrensninger og tandeftersyn til rodbehandlinger, plastfyldninger og indsættelse af tandimplantater. Vi fjerner også visdomstænder og tilbyder tandblegning. Hos Lindberg Tandlægeklinik går du altså aldrig forgæves.

Det er rigtig vigtigt, at du regelmæssigt får foretaget et tandeftersyn og en tandrensning, da det er med til at sikre sundheden i din mund og forebygge problemer. Din mund og dine tænder bliver nemlig gennemtjekket og renset for plak og tandsten for på den måde at undgå huller. De regelmæssige rutinebehandlinger er altså med til at undgå, at større behandlinger bliver nødvendige.

God behandling behøver ikke koste kassen

Vi mener ikke, at en god behandling skal være dyr. Derfor er vi en af Aarhus’ billigste tandlægeklinikker, og vi tilbyder rabatter til førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere og folkepensionister med helbredstillæg. Derudover giver vi også studierabat, og hvis du derudover er medlem af Sygeforsikring Danmark, får du yderligere tilskud.

Find vej

Lindberg Tandlægeklinik ligger på Frijsenborgvej 5 i Veri Center. Det er nemt at komme frem både med bus og bil, uanset hvor i Aarhus eller omegn du bor.

I bil:

Der er gratis parkering ved tandlægeklinikken, så når du tager bilen, slipper du for dyre parkeringsafgifter. Placeringen i Risskov gør også, at du undgår midtbyens tætte trafik og kamp om parkeringspladserne. Fra Skejby tager det ca. 7-10 min. at komme frem til tandlægeklinikken og fra Vejlby tager det 5-7 min.

I bus:

Hvis du kommer med bus, er der flere forskellige muligheder. Du kan for eksempel tage bus 1A ind mod midtbyen (mod Kolt) og stå af ved stoppestedet Tretommervej/Grenåvej. Derfra tager det ca. 5 min til fods, og så er du ved Lindberg Tandlægeklinik. Du kan også tage bus 6A mod Risskov til stoppet Grenåvej/Vejlby Centervej. Der er ca. 10 min. gang derfra. En mulighed er også bus 15 mod Brabrand Vest. Så skal du stå af ved Vejlby Ringvej/Vorregårds Allé, hvorfra det tager omkring 10 min. at gå til tandlægeklinikken.

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.