Tandimplantater

Hvad er tandimplantater?

Når man mister en eller flere tænder, opstår der et naturligt ønske om at få disse tænder erstattet.

Det kan være, at man oplever en forringet tyggefunktion eller et kosmetisk behov – måske endda begge dele. Tidligere var det kun muligt at erstatte tænder med en protese eller en såkaldt bro, men men den nyeste teknologi inden for tandlægeområdet kan man erstatte en manglende tand eller flere manglende tænder med implantater. 

Et implantat er en titaniums-skrue der indopereres i kæbeknoglen og fungerer som en kunstig tandrod. Herpå kan der efter en ophelingsperiode monteres en tandkrone, så den bliver en naturlig del af dine tænder. Behandlingen er forudsigelig, sikker og gennemtestet!

Forskning har vist, at succesraten på implantatbehandlinger ligger på 95-98%. Tanderstatning med implantater er det tætteste vi kommer på at skabe tænder som naturen har skabt dem!

Der er en nedre grænse for, hvornår man kan få implantater, da man skal være fuldt udvokset, så kæbeknoglen ikke vokser videre, og implantatet bliver ved med at være, som det hele tiden har været. Derfor skal man være fyldt 20 år, før man kan få et tandimplantat. 

Der er derimod ingen øvre aldersgrænse, det vigtigste er, hvor stærk din kæbeknogle er, da det er denne, implantatet skal sættes fast i. I nogle tilfælde er kæbeknoglen så svækket, at det er nødvendigt at genopbygge den, før implantatet kan sættes i. 

Implantater ligner helt naturlige tænder, så du kan ikke se forskel på dine egne tænder og de tænder, der er bygget op af et tandimplantat og en krone.

Hvordan foregår det?

For at give dig et overblik over hele behandlingsforløbet fra start til slut, har vi i det følgende skitseret op i grove træk, hvad der løbende kommer til at ske under forløbet, når du får lavet tandimplantater hos Linberg Tandlægeklinik i Aarhus. Det typiske implantatforløb varer ca. 3-6 måneder fra operationens start til at den nye tand/tænder sidder i munden. Det vil som oftest foregår således:

1. besøg: Implantatoperation, hvor implantatskruen bliver isat i kæbeknoglen
2. besøg: Kontrol
3. besøg: Aftryk til den nye tand/tænder
4. besøg: Montering af den nye tand/tænder
5. besøg: Kontrol

I enkelte tilfælde vil det være nødvendigt med et lille besøg mere mellem 2. og 3.
besøg, en såkaldt ”frilægning”, hvor man monterer en ”tandkøds-skrue”.

1) IMPLANTATOPERATION:

Tanderstatning med et implantat indledes med selve implantatoperationen, som foregår med lokalbedøvelse i området – altså 100% smertefrit!Ved dette indgreb vil selve implantatskruen blive isat i kæbeknoglen efter, der er blevet boret et lille hul i knoglen. Såfremt der mangler tilstrækkeligt knogle i området, vil det være nødvendigt med en såkaldt knoglegenopbygning, hvor implantatskruen skal isættes. 

Når implantatskruen er isat bliver operationsområdet enten syet helt sammen eller der vil blive monteret en ”tandkøds-skrue”. Hvis ikke det er muligt at montere ”tandkøds skruen” på selve operationsdagen, kræver det et besøg mere, hvor man foretager et lille indgreb, en såkaldt ”frilægning”, hvor ”tandkøds-skruen” monteres. Du bliver syet sammen med selvopløselig tråd, som forsvinder af sig selv i løbet af 3-4 uger.

Herefter skal operationsområdet have ro til at hele.

2) KONTROL:

Ca. 10 dage efter operationen foretager vi en kontrol, hvor vi sikre os, at alting går som planlagt. Vi kontrollerer helingen i operationsområdet og ”trimmer” trådene omkring såret, hvis de generer.

3) AFTRYK TIL DEN NYE TAND/TÆNDER:

Der er nu gået 3-6 måneder og knoglen er nu vokset helt ind i implantatskruen, som nu er klar til at få kronen på. Der skal nu tages et aftryk til denne krone – altså den nye tand/tænder.

4) MONTERING AF DEN NYE TAND/TÆNDER:

Ca. 14 dage efter får du en tid til at få monteret din nye tand/tænder.

5) KONTROL:

Vi afslutter hele operationsforløbet med en kontrol. Kontrollen skal sikre, at vi får instrueret dig grundigt i, hvordan du bedst holder implantatet rent fremover. Holdbarheden af implantatet afhænger i høj grad af, hvor omhyggeligt du renholder omkring implantatet.

Da det er altafgørende for os, at vi sikrer dig det allerbedste resultat, indkalder vi dig derfor til denne kontrol kort efter monteringen af implantatkronen eller implantatbroen.

God mundhygiejne er vigtigt

Det er altid vigtigt at opretholde en god mundhygiejne, så man forebygger plak og huller i tænderne, men når man får et eller flere implantater, er det endnu vigtigere. 

En god mundhygiejne sikrer, at implantatet holder i mange år og er naturligvis også med til at passe på de øvrige tænder, så du ikke risikerer at miste flere.

Børst tænder grundigt to gange om dagen og suppler gerne med tandtråd og
mellemrumsbørster, så der ikke samler sig skidt i mellemrummene rundt om implantatet – og dine øvrige tænder.

Derudover er det vigtigt, at du overholder de regelmæssige kontrolbesøg hos tandlægen, så eventuelle problemer kan opdages tidligt og dermed forhindres i at udvikle sig.  Ud over dårlig tandhygiejne er rygning også med til at forringe levetiden for tandimplantatet og sandsynligheden for at det bliver et godt resultat i det hele taget. Hvis du ryger, risikerer du, at implantatet ikke vil vokse sig fast i kæbeknoglen til at starte med, og selvom det gør, risikerer du, at det bliver løst efterfølgende. 

Derudover er rygning generelt dårligt for dine tænder – og dit overordnede helbred
naturligvis – og er en af de hyppigste årsager til paradentose, så hvis du vil sikre dig
sunde tænder og et flot tandsæt fremover, anbefales det at droppe rygning.

Hvad koster implantater?

Vi arbejder ud fra, at alle skal have råd til at gå til tandlæge og have sunde tænder, derfor har vi fastsat vores priser til et niveau, hvor alle kan være med. Hos LINDBERG Tandlægeklinik er prisen derfor ikke en hindring for at få lavet en implantatbehandling. Vi er nemlig blandt de billigste i Aarhus. Vores priser starter fra 14.500 inklusiv krone. Vi giver altid et prisoverslag, før vi påbegynder behandlingen, så du ved præcis, hvad du kan regne med at skulle betale. Såfremt du er medlem af sygeforsikringen  vil der være en yderliger besparelse, så du ender ud med at skulle betale omkring 9.000 kr. alt inklusiv.  

Nogle vælger at rejse til udlandet for at få billige kroner og implantater, men med vores priser er det er vigtigt at overveje, om man i sidste ende sparer noget. Ved indsættelse af implantater er det ikke kun et enkelt besøg hos tandlægen, så der skal flere rejser til, hvis man får det lavet i udlandet. Derudover er kvaliteten sjældent på samme niveau, som ved behandlinger i Danmark, hvilket er den primære årsag til, at vi kraftigt fraråder at rejse udenlands for at få lavet tandimplantater og andet.

Derudover kan de fleste få tilskud til implantater, hvis de er medlem af sygeforsikring
”danmark”. Langt de fleste implantater fungerer stadig efter 10 år, så det er altså en løsning, der holder i lang tid, og som ser helt naturlig ud i munden.

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.