Tandeftersyn

Husk de regelmæssige tandeftersyn

Fra 1. april 2015 indførte tandlægeforeningen nye ydelser og regler for tilskud til tandeftersyn. Nu inddeles patienter i tre grupper (rød, gul eller grøn), der siger noget om, hvor ofte man skal gå til tandlægen og dermed også, hvor mange tilskud man har ret til.
Efter ændringen i 2015 hedder det regelmæssige tandeftersyn en diagnostisk grundundersøgelse. Her bliver der tjekket, om alt i din mund er, som det skal være. Den diagnostiske grundundersøgelse kan udvides til en udvidet grundundersøgelse eller en statusundersøgelse alt efter din specifikke situation.
Ved et tandeftersyn tjekker tandlægen dit tandsæt og din mundhule.

Herefter fastsættes dit behandlingsbehov, og du bliver placeret i en af de ovenstående grupper. Eftersynet indeholder altså ikke behandlinger, men giver dig en plan for, hvad du skal gøre fremover.

Hvis alt er, som det skal være, vil planen blot være, at du skal fortsætte som hidtil, mens du ved større eller mindre problemer vil blive instrueret i, hvordan du kan forbedre din mundhygiejne, og hvornår du skal komme igen til en eventuel opfølgning eller behandling for eksempelvis caries (hul i tanden).
Som udgangspunkt anbefales det, at du får lavet et tandeftersyn en gang om året. Dit specifikke behov vurderer din tandlæge fra gang til gang, og du kan altid få lavet en tandrensning eller tandblegning hvis der er behov for det.

Tandeftersyn er vigtige for alle, da de er med til at opdage begyndende tandproblemer i tide, så udviklingen kan standses, før det udvikler sig til at være mere omfattende skader på tænder, tandkød eller mundhule. Hører du til dem, der ikke har haft problemer med tænderne hidtil, er det derfor ligeså vigtigt, at du kommer til eftersyn, så man opdager eventuelle huller tidligt. Hos tandlægen kan vi se problemerne, næsten før de opstår, så vi kan nå at reagere på dem og sætte ind, før der opstår store huller. Hvis du springer tandeftersyn over, opdager du først problemerne, når du begynder at mærke smerter eller irritation, og der er situationen allerede mere fremskreden, end hvis vi havde opdaget den til et tandeftersyn.

Et årligt eftersyn er altså en god investering, som både kan spare dig for penge og smerter på længere sigt.

Hvad koster et tandeftersyn?

Lindberg Tandlægeklinik praktiserer inden for særloven, som blev vedtaget af regeringen 1. juni 2018. Det betyder, at vi følger de faste priser (honorartabeller), som er aftalt med den offentlige sygesikring. Pris og tilskud afhænger af, hvilken sygesikringsgruppe du er i. Du kan se på dit sygesikringskort, hvilken gruppe du tilhører, men langt de fleste er i sygesikringsgruppe 1. Nedenstående priser gælder for personer i sygesikringsgruppe 1.

Er du 18-25 år, koster den førnævnte diagnostiske grundundersøgelse (tandeftersyn) kun 95,86 kr. Er du 26 år eller ældre, er prisen 164,33 kr.
Hvis du er mellem 18 og 25 år og medlem af en dækningsberettiget gruppe i Sygeforsikring ”danmark”, kan du få 100% i tilskud til både tandeftersyn og tandrensning.

Få et billigt tandeftersyn i Aarhus

Som nævnt ovenfor praktiserer vi efter honorartabellerne. Det er ikke alle ydelser, der er omfattet af aftalen, men blandt andet eftersyn og tandrensninger er en del af de fælles priser.
De ydelser der ikke indgår, kaldes de frie ydelser. Det er eksempelvis kroner og proteser, som den enkelte tandlægepraksis selv sætter prisen for.
Ved vores prissætninger af de frie ydelser har vi lagt vægt på, at alle – også dem med begrænset økonomi – skal have råd til at gå til tandlægen. Derfor tilbyder vi blandt andet op til 15% i studierabat på eksempelvis fjernelse af visdomstænder. Derudover kan du som pensionist få op til 85% i tilskud gennem helbredstillægget.

Vores klinik ligger i Veri Centeret i Risskov v. Aarhus Nord. Med helt nye lokaler fra 2019 byder vi dig velkommen i en tandlægepraksis, der har fjernet klinikstemningen og i stedet skabt en atmosfære, hvor her er rart at være.

Vi ved, mange har det svært med tandlæger, så derfor gør vi os umage og tager os tid til at tilpasse os til dine behov. Har du brug for at tale processen igennem, før vi starter, eller vil du opdateres undervejs? Vi gør alt, hvad der står i vores magt, for at du får en god og tryg oplevelse – uanset om tandlægebesøg er angstprovokerende eller piece of cake.

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.